Følgende blev skrevet ned i min nyindkøbte kinabog under turen til Tjekkiet med Rødding. Jeg forsøgte at holde det systematisk med dato og klokkeslæt. Disse stemmer dog ikke altid overens med hvad der er blevet fortalt. Derimod stemmer de overens med hvornår de er blevet skrevet. Nogenlunde.
Hovedskribent: Johan
Gæsteskribenter: Ida, Martha, Rasmus og Chr. Frederiksen
MEMORABLE THINGS ’N’ THOUGHT – TJEKKIET ’11 /RØDDING
10.4-2011
”Hold det til det flydende!”
Ordene er vores chaufførs. Han har en hæs stemme med en ”bøvet”, jysk accent (citat: Pernille). Han holder en sædvanlig tale om brug af bustoilettet.
Jeg har lige taget et nice billede af den sovende Martin (NyMartin, red.).
23.50 – Martin har lige lavet det flydende.
Nymartin sover med huen.
Råd til tidsfordriv: Bezzerwizz!
Ketil laver musik. Hans hører musik. God musik. De mødte hinanden ved et tilfælde.
Hans synes at det var en fejltagelse at tage jeans på. Når man sidder, glider de op. Derfor skal man hele tiden rette på dem. Det er noget med pikken, tænker jeg.
11.4-2011 - ”Jeg pisser på dig! Og det er fucking ik’ flydende!” – Martin
03.50 – forvirring
Bussen er stoppet et par gange, men jeg ved ikke hvorfor. Pludselig er Elina væk. Og det er nogle så smarte at opdage. Gudskelov er hun bare nede på toilettet. Props til Ketil og Mads for at være vågne i søvne (poetisk, red.). Og tak til mig for at rejse mig og kigge. Men ikke tak til Kirstine, der langsommeliggjorde hele processen ved at ligge og sove på gulvet. Dog skal hun have tak for at finde denne pen, jeg lige tabte.
4.47 – kæmpekrise
Der er koldt i bussen. Vi gør dog stop i 10 min og chaufførerne får vist hjælp af en tjekke. Weird. Men vi får varmen på og nu re her T-shirt-lunt. Opture: safari land rover ved tanken. OG: de spillede Mama Maria inde på tanken.
5.05
det går op for mig at vi er langt fra flade Sønderjylland. ”Der er startet en varmekanon i mellem mine ben” – Søren
der er flotte beboede bjerge og bakker. Og nu er her varmt igen.
7.02 Morgenmad
jeg har lige beklaget mig, men har fået en oplæring i gæstemadkultur af Pernille. Af en designer at være har hun nogle gode pointer. Men hun har også erfaring.
Buffeten er meget standard for hotel af hostelkarat. Men det er tjekkisk og det huer mig ikke. Jeg har selv været her i 9. Klasse. 4/5 aftener spiste jeg kinesisk. Bvadr. Mén! I denne uge vil jeg prøve deres berømte gullasch. Og købe regntøj. Det har jeg glemt.
8.03 – rundvisning
Rundviser Mark har et lille klodset skæg, men en smuk accent.
Theresienstadt: fra lidt før 1900
Mark: lige før øregangen har han nogle spidser. Om det er hud, vorter eller piercinger ved jeg ikke, men funky ser det ud.
Vi står nu i et sovekammer. Det er modbydeligt. Jeg er bange for at røre træinteriøret.
Dårlig sammenligning, men efter busturen kan man nærmest mærke smerten fra de forkvaklede rygge i træsengene.
8.20 – vi har lige stået i et rum, hvor man sov stående. I sit eget lort. Nice…
Bathing conditions var smånederen. De badede med tøjet på, hvilket var nederen om vinteren. Det var småkoldt at lufttørre.
Marks accent er faktisk lidt Borat. Jøderne spillede jazz og vi skal se propagandafilm.
Det er sygt svært at skrive gående (altså i hånden, red.), specielt hvis man også vil høre efter… så jeg beklager detaljefattigdommen.
Mark hedder i øvrigt Marek.
Vi står i et rum til 600 mennesker, hvor de smittede hinanden med tyfus. På grund af dysfunktionelle toiletter. Lort.
Haiku Terezin (NyMartins gode ide, mine ord, red.)
Tomt, men råbende
Af død og slemme pinsler
Her var dog rarest
Stakkels jøderne
Denne, den ”bedste” KZ
Old krigsåndedræt
Nu med fuglefløjt
Sund bevoksning og farver
Mon fremtiden ligeså?
’før’ afspejler ’nu’
’nu’ afspejler fremtiden
dog vi intet ved
kommer gentagelse?
… jeg kan ikke påfinde mer’
her er dødt som sten
9.26 – der er nogle lømler af nogle unge mennesker. Specielt en med aviators får mig op i det røde felt. Han har også grimme bukser på.
Oh shit. Der var en lille lømmel, som flinchede ved synet af Hasko, der satte sig ved hans side. Han skulle bare vide (hvor fé, han er, red.). De lømler.
En klokke ringer: "Hjem-Is! Det var den eneste glæde, fangerne havde her.” – Johan VB
10.05
kæft, det er dumt at lukke en flok bustrætte højskoleelever ind i en varm, mørk biograf.
Jeg faldt i søvn.
Var der nogen, der opdagede mig? Jeg sad skråt mellem Marie Kjempff og Steven…
12.15 – ankomst
”Jeg er bange for, at vi fik rykket for hårdt i den.”
- Chauffør Svend Erik om mikrofonen i bussen
”Jeg har aldrig været så våd”
- Thomas om regnfuld vandretur i New Zealand
”Her må du godt kælke med dit hus”
- Martin Lange
17.20
vi er lige kommet hjem fra en vandre/trekkingtur på små 9 km. Det var en meget smuk tur, hvor jeg næsten aldrig stod stille. Derfor ingen direkte rapport fra turen.
Kjempff og Louise har opfundet heltinden Nature Girl:
”Hun kommer, når naturen kalder!”
… fortsættes (ikke. De er skrivende stund ikke kommer videre med mytologien bag Nature Girl, red.)
Maria til Rasmus Bang:
”Det er noget af en kæp, du har der” – true story
husk
- lejrbålssangbogen
o Magic Hans
o Laugh n’ a Half
22.23
vandreturen var som sagt glimrende. MEN!
Nu sidder vi ca. 23 personer om bålet. I Tjekkiet. I en dal. Og synger sange.
Hvis nogen nogensinde har haft fordomme for højskoleelever, er de hermed indfriet.
Det er for sindssygt.
Vi har sunget og drukket i et par timer. Jeg er småfuld og andre lige så.
22.50
jeg har sagt godnat til folk ligesom Astrid, det rare menneske.
Dagen har været hård.
Bustur som nattesøvn (jeg drømte en stærkt ubehagelig drøm starring mig og Eva Maria), Theresienstadt (hvor jeg lagde mærke til næsten alt andet end historien om stedet) og så en sørgelig suppefrokost. Dernæst en sublimt smuk trekkingtur med sten, terræn og løb.
Til sidst aftensmad og drinking. Narjs day. På den fede måde.
12.4-2011 – 07.37
Første rygte! VB sov ikke i sin seng! Rygterne har allerede svirret om ham og Pernille, men er de sande? Jeg er på opgaven!
8.27 – Mountain Biking
det bliver grineren!
Dagens outfit: løbesko, løbesokker, SGI-bukser, cykelbukser, svedtransporterende boxers, lang undertrøje, Rødding tee og handsker. Vigtigt!
Vi skal cykle i udkanten af Turnov. Jow…
12.30 – pizza post biking
cyklingen var åndssvagt fedt. Jeg er også pissetræt nu, mens vi venter på pizza. Maden i Tjekkiet kan man ikke være sikker på mætter, så det er for en sikkerheds skyld.
Ak ja.
Vi begyndte cyklingen med en testdel, så vi lige kunne lære cyklerne at kende. Der var nogle få på mit hold, der droppede cyklingen.
Pizza til mig!
…
cyklingen var som sagt smuk. Ida siger hej, og farvel. På gensyn <3
Rasmus Skovgaard vurderede cyklerne til cirka 4000,- og de virkede da også i de fleste tilfælde. Min var upåklagelig.
Afsted med os… jeg vil egentlig ikke sige at det var til at stille turen op kronologisk. Det var bare en gang svedig cykling. Der var bl.a. et stykke, der bestod af tillørt jord og trærødder. Der var altså både udfordring og køreglæde.
Der var også et par bakker, som var fucking lange og stejle. Det var svedigt, fordi man både cyklede og kunne se sig omkring. Og Tjekkiet kan man fandeme glo længe på. Desuden betyder langt op jo langt ned på den anden side. Oftest. Så det var self en fornøjelse at rulle ned af landskabet eller bakken i fuld fart.
Egentlig tør jeg ikke køre i fuld fart, men det var der andre der turde. Specielt Kit havde fart på. Hun er sejere end mig:( til gengæld… jeg har ikke noget. Lort.
Vi kom desuden til et sted, der lignede noget fra Avatar.
Cyklingen var åndssvagt fedt. Det er de fleste enige om.
21.05 Captain’s Log
Blazing Rider her. Til krigssejlingen samlede jeg en eliteenhed af udtrykkelig format.
Selv i min position som selvudnævnt kaptajn, vidste jeg at jeg nærmede mig ukendt krigsterræn. Så jeg overlod kommandoen i hænderne på den kyndige George of the Jungle. Dermed fungerede han som styrmand for den gode skude Eagle 1. Posten som Georges wingman og desuden skudens 3. Styrbordsskytte var sergent Russian Menaces. Han fungerede også som commander for paddeltag. Efter turen blev han pelshue aldrig den samme igen.
Russian Menace er en gammel, god kollega og ven af yours truly. Trods sin unge alder er han meget erfaren og søvant. Under sin opvækst i det kolde Rusland fungerede han som styrmand for sin alkoholiserede fosterfar af en flodskipper. Russian Menace er adopteret og døbt Ivan.
Næste levende billede er en kvinde. De er i øvrigt undervurdere i våd krigsførsel, for Cannonball Carrie var en trumf for Eagle 1. Selvom hun ikke var det store paddeltalent, har jeg aldrig set nogen så triggerhappy som hende. I kamp var hu både den første og den sidste til at sende en ladning flydende bly afsted. Hun fungerede som første bagbordsskytte.
Bag ved hende og dermed anden bagbordsskytte var flodens furie, søens sirene og havets heks. Hun gik under navnet Piercing Punker på grund af sin næseudsmykning. Hun blev dog hurtigt kendt som Pissing Panda på grund af sprogvanskeligheder på skuden. Sammenligningen med de mytologiske kvindemennesker er rammende, for var der krise, var Pissing Panda altid hurtigst med en opmuntrende sang at holde paddelrytmen på.
Skudens sidste er ingen mindre en vores hovedskytte. Hendes paddelteknik var intet at skrive hjem om, men hvad Cannonball Carrie havde i aftrækkerlykke, det havde Furry Seal i præcisionsskydning. Hver gang et fjendtligt fartøj lavede fjendtlige tilnærmelser, var hun den første til at sende en ladning våd ammunition i synet på deres styrmand. Hun er af østeuropæisk herkomst og hævder at have slået en mand ihjel sin pels. Deraf navnet.
Til sidst og i al beskedenhed ikke mindst, dagens første styrbordsskytte, undertegnede Blazing Rider. Med mit mod har jeg kommanderet mange skuder, men ingen så brav som Eagle 1 og hendes besætning. Om vores oplevelser vil der blive skrevet komedier, men en ting er sikker: Eagle 1 var den vådeste på søen.
Seriøst, så var sejlturen en kende kedelig, indtil vi fik spicet den op med masser af sprøjtekrydsild, konkurrencefølelse og nydelse af det tjekkiske landskab. Og hinandens selskab.
Der var et enkelt mindre vandfald, som var sjovt. Ellers stod vi selv for morskaben. Men det var sådan set også fint nok.
Nu skal jeg drikke bajere og synge om det bål, nogen har lavet. :D Ida hilste.
