klokken er 6.35.

Nivi er et af de smukkeste mennesker jeg har set i mit liv.

jeg har mistet al snans for grammatik, og meningen med livet er White Russian.

Du er sød.

Jeg tillader mig dette post (hume) f11 blogindlæg, fordi jeg er fuld, og ordi jeg er nice. Men ikke mindst fordi at I er nice, og fordi I fortjener det. Alle sammen.

Til stede er Henrik Ø., Helle H, Simon Dorph, Johan E. (mig), Nivi, Michelle Ahle. Og niceheden. For selvom det ikke er noget ord i Danmark, så findes det i Rødding. specielt til fucking julefrokostweekenden.

Jeg burde ikke være her, da jeg snød og sov en fire timers tid.

Martha og Anne Lee er lige kommet forbi!!! De har kraftedemig også fucking sovet fire timer. De er iskolde, iss som vi siger i min omgangskreds på nordsjælland. Isskoldt.


Nu hører vi Kidd, der har lavet damer. Fucking!

Jeg elsker alle. Alle fra... var det foråret 08 til e11? hvis før, så lam mig. i skulderen.

jeg har lavet damer, jeg har lavet damer. falsk varebetegnelse. lige nu tho.

Gulvet er besidt som munden på en vesterbroluder.

Jeg ved det, for min post var Jul på Vesterbro. Jeg var iført min londonindkøbte mankini og mit gothindkøbte latexskørt, som gymmerne hjemmefra kender så godt. lidt sært i øvrigt.

F11 snyder. Men Martha kan nik og Ras udenad.

Indtil videre er det kun Michelle Ahle, der er ibaren udover F11. Ja, vi er en enhed. Unity. Jeg skal se Walking Dead i morgen helst.

Jeg elsker dig.

Martha har en god rød.

Rygerrummet tæller. Og vi indrømmer blankt at vi har snydt en Konkurrencen om at holde baren åben i længst tid.

Det kan...

nu snaver michelle og henrik. de er skidesøde. yeah.

ej, de står der fandeme stadig siden jeg skrev ovenstående for 10 minutter siden.

skulle lige face.

jegh ar sovet i 4 timer og snydt.

aftenens sejrherre Henrik Østergård foreslår at lukke baren med the tune Kosmisk Kaos i armene på Michelle, den hvide fe. Det kalder jeg hende. For det fortjener hun.

Ligesom resten af deltagerne i Julefrokostweekenden 2011. Jeg elsker jer alle. Også jer, jeg ikke kan lide.

Rødding er nu rent faktisk officielt Danmarks bedste højskole. Og dermed verdens bedste. Gdnat.

Tjekturen

Følgende blev skrevet ned i min nyindkøbte kinabog under turen til Tjekkiet med Rødding. Jeg forsøgte at holde det systematisk med dato og klokkeslæt. Disse stemmer dog ikke altid overens med hvad der er blevet fortalt. Derimod stemmer de overens med hvornår de er blevet skrevet. Nogenlunde.

Hovedskribent: Johan

Gæsteskribenter: Ida, Martha, Rasmus og Chr. Frederiksen

MEMORABLE THINGS ’N’ THOUGHT – TJEKKIET ’11 /RØDDING

10.4-2011

”Hold det til det flydende!”

Ordene er vores chaufførs. Han har en hæs stemme med en ”bøvet”, jysk accent (citat: Pernille). Han holder en sædvanlig tale om brug af bustoilettet.

Jeg har lige taget et nice billede af den sovende Martin (NyMartin, red.).

23.50 – Martin har lige lavet det flydende.

Nymartin sover med huen.

Råd til tidsfordriv: Bezzerwizz!

Ketil laver musik. Hans hører musik. God musik. De mødte hinanden ved et tilfælde.

Hans synes at det var en fejltagelse at tage jeans på. Når man sidder, glider de op. Derfor skal man hele tiden rette på dem. Det er noget med pikken, tænker jeg.

11.4-2011 - ”Jeg pisser på dig! Og det er fucking ik’ flydende!” – Martin

03.50 – forvirring

Bussen er stoppet et par gange, men jeg ved ikke hvorfor. Pludselig er Elina væk. Og det er nogle så smarte at opdage. Gudskelov er hun bare nede på toilettet. Props til Ketil og Mads for at være vågne i søvne (poetisk, red.). Og tak til mig for at rejse mig og kigge. Men ikke tak til Kirstine, der langsommeliggjorde hele processen ved at ligge og sove på gulvet. Dog skal hun have tak for at finde denne pen, jeg lige tabte.

4.47 – kæmpekrise

Der er koldt i bussen. Vi gør dog stop i 10 min og chaufførerne får vist hjælp af en tjekke. Weird. Men vi får varmen på og nu re her T-shirt-lunt. Opture: safari land rover ved tanken. OG: de spillede Mama Maria inde på tanken.

5.05

det går op for mig at vi er langt fra flade Sønderjylland. ”Der er startet en varmekanon i mellem mine ben” – Søren

der er flotte beboede bjerge og bakker. Og nu er her varmt igen.

7.02 Morgenmad

jeg har lige beklaget mig, men har fået en oplæring i gæstemadkultur af Pernille. Af en designer at være har hun nogle gode pointer. Men hun har også erfaring.

Buffeten er meget standard for hotel af hostelkarat. Men det er tjekkisk og det huer mig ikke. Jeg har selv været her i 9. Klasse. 4/5 aftener spiste jeg kinesisk. Bvadr. Mén! I denne uge vil jeg prøve deres berømte gullasch. Og købe regntøj. Det har jeg glemt.

8.03 – rundvisning

Rundviser Mark har et lille klodset skæg, men en smuk accent.

Theresienstadt: fra lidt før 1900

Mark: lige før øregangen har han nogle spidser. Om det er hud, vorter eller piercinger ved jeg ikke, men funky ser det ud.

Vi står nu i et sovekammer. Det er modbydeligt. Jeg er bange for at røre træinteriøret.

Dårlig sammenligning, men efter busturen kan man nærmest mærke smerten fra de forkvaklede rygge i træsengene.

8.20 – vi har lige stået i et rum, hvor man sov stående. I sit eget lort. Nice…

Bathing conditions var smånederen. De badede med tøjet på, hvilket var nederen om vinteren. Det var småkoldt at lufttørre.

Marks accent er faktisk lidt Borat. Jøderne spillede jazz og vi skal se propagandafilm.

Det er sygt svært at skrive gående (altså i hånden, red.), specielt hvis man også vil høre efter… så jeg beklager detaljefattigdommen.

Mark hedder i øvrigt Marek.

Vi står i et rum til 600 mennesker, hvor de smittede hinanden med tyfus. På grund af dysfunktionelle toiletter. Lort.

Haiku Terezin (NyMartins gode ide, mine ord, red.)

Tomt, men råbende

Af død og slemme pinsler

Her var dog rarest

Stakkels jøderne

Denne, den ”bedste” KZ

Old krigsåndedræt

Nu med fuglefløjt

Sund bevoksning og farver

Mon fremtiden ligeså?

’før’ afspejler ’nu’

’nu’ afspejler fremtiden

dog vi intet ved

kommer gentagelse?

… jeg kan ikke påfinde mer’

her er dødt som sten

9.26 – der er nogle lømler af nogle unge mennesker. Specielt en med aviators får mig op i det røde felt. Han har også grimme bukser på.

Oh shit. Der var en lille lømmel, som flinchede ved synet af Hasko, der satte sig ved hans side. Han skulle bare vide (hvor fé, han er, red.). De lømler.

En klokke ringer: "Hjem-Is! Det var den eneste glæde, fangerne havde her.” – Johan VB

10.05

kæft, det er dumt at lukke en flok bustrætte højskoleelever ind i en varm, mørk biograf.

Jeg faldt i søvn.

Var der nogen, der opdagede mig? Jeg sad skråt mellem Marie Kjempff og Steven…

12.15 – ankomst

”Jeg er bange for, at vi fik rykket for hårdt i den.”

- Chauffør Svend Erik om mikrofonen i bussen

”Jeg har aldrig været så våd”

- Thomas om regnfuld vandretur i New Zealand

”Her må du godt kælke med dit hus”

- Martin Lange

17.20

vi er lige kommet hjem fra en vandre/trekkingtur på små 9 km. Det var en meget smuk tur, hvor jeg næsten aldrig stod stille. Derfor ingen direkte rapport fra turen.

Kjempff og Louise har opfundet heltinden Nature Girl:

”Hun kommer, når naturen kalder!”

… fortsættes (ikke. De er skrivende stund ikke kommer videre med mytologien bag Nature Girl, red.)

Maria til Rasmus Bang:

”Det er noget af en kæp, du har der” – true story

husk

- lejrbålssangbogen

o Magic Hans

o Laugh n’ a Half

22.23

vandreturen var som sagt glimrende. MEN!

Nu sidder vi ca. 23 personer om bålet. I Tjekkiet. I en dal. Og synger sange.

Hvis nogen nogensinde har haft fordomme for højskoleelever, er de hermed indfriet.

Det er for sindssygt.

Vi har sunget og drukket i et par timer. Jeg er småfuld og andre lige så.

22.50

jeg har sagt godnat til folk ligesom Astrid, det rare menneske.

Dagen har været hård.

Bustur som nattesøvn (jeg drømte en stærkt ubehagelig drøm starring mig og Eva Maria), Theresienstadt (hvor jeg lagde mærke til næsten alt andet end historien om stedet) og så en sørgelig suppefrokost. Dernæst en sublimt smuk trekkingtur med sten, terræn og løb.

Til sidst aftensmad og drinking. Narjs day. På den fede måde.

12.4-2011 – 07.37

Første rygte! VB sov ikke i sin seng! Rygterne har allerede svirret om ham og Pernille, men er de sande? Jeg er på opgaven!

8.27 – Mountain Biking

det bliver grineren!

Dagens outfit: løbesko, løbesokker, SGI-bukser, cykelbukser, svedtransporterende boxers, lang undertrøje, Rødding tee og handsker. Vigtigt!

Vi skal cykle i udkanten af Turnov. Jow…

12.30 – pizza post biking

cyklingen var åndssvagt fedt. Jeg er også pissetræt nu, mens vi venter på pizza. Maden i Tjekkiet kan man ikke være sikker på mætter, så det er for en sikkerheds skyld.

Ak ja.

Vi begyndte cyklingen med en testdel, så vi lige kunne lære cyklerne at kende. Der var nogle få på mit hold, der droppede cyklingen.

Pizza til mig!

…

cyklingen var som sagt smuk. Ida siger hej, og farvel. På gensyn <3

Rasmus Skovgaard vurderede cyklerne til cirka 4000,- og de virkede da også i de fleste tilfælde. Min var upåklagelig.

Afsted med os… jeg vil egentlig ikke sige at det var til at stille turen op kronologisk. Det var bare en gang svedig cykling. Der var bl.a. et stykke, der bestod af tillørt jord og trærødder. Der var altså både udfordring og køreglæde.

Der var også et par bakker, som var fucking lange og stejle. Det var svedigt, fordi man både cyklede og kunne se sig omkring. Og Tjekkiet kan man fandeme glo længe på. Desuden betyder langt op jo langt ned på den anden side. Oftest. Så det var self en fornøjelse at rulle ned af landskabet eller bakken i fuld fart.

Egentlig tør jeg ikke køre i fuld fart, men det var der andre der turde. Specielt Kit havde fart på. Hun er sejere end mig:( til gengæld… jeg har ikke noget. Lort.

Vi kom desuden til et sted, der lignede noget fra Avatar.

Cyklingen var åndssvagt fedt. Det er de fleste enige om.

21.05 Captain’s Log

Blazing Rider her. Til krigssejlingen samlede jeg en eliteenhed af udtrykkelig format.

Selv i min position som selvudnævnt kaptajn, vidste jeg at jeg nærmede mig ukendt krigsterræn. Så jeg overlod kommandoen i hænderne på den kyndige George of the Jungle. Dermed fungerede han som styrmand for den gode skude Eagle 1. Posten som Georges wingman og desuden skudens 3. Styrbordsskytte var sergent Russian Menaces. Han fungerede også som commander for paddeltag. Efter turen blev han pelshue aldrig den samme igen.

Russian Menace er en gammel, god kollega og ven af yours truly. Trods sin unge alder er han meget erfaren og søvant. Under sin opvækst i det kolde Rusland fungerede han som styrmand for sin alkoholiserede fosterfar af en flodskipper. Russian Menace er adopteret og døbt Ivan.

Næste levende billede er en kvinde. De er i øvrigt undervurdere i våd krigsførsel, for Cannonball Carrie var en trumf for Eagle 1. Selvom hun ikke var det store paddeltalent, har jeg aldrig set nogen så triggerhappy som hende. I kamp var hu både den første og den sidste til at sende en ladning flydende bly afsted. Hun fungerede som første bagbordsskytte.

Bag ved hende og dermed anden bagbordsskytte var flodens furie, søens sirene og havets heks. Hun gik under navnet Piercing Punker på grund af sin næseudsmykning. Hun blev dog hurtigt kendt som Pissing Panda på grund af sprogvanskeligheder på skuden. Sammenligningen med de mytologiske kvindemennesker er rammende, for var der krise, var Pissing Panda altid hurtigst med en opmuntrende sang at holde paddelrytmen på.

Skudens sidste er ingen mindre en vores hovedskytte. Hendes paddelteknik var intet at skrive hjem om, men hvad Cannonball Carrie havde i aftrækkerlykke, det havde Furry Seal i præcisionsskydning. Hver gang et fjendtligt fartøj lavede fjendtlige tilnærmelser, var hun den første til at sende en ladning våd ammunition i synet på deres styrmand. Hun er af østeuropæisk herkomst og hævder at have slået en mand ihjel sin pels. Deraf navnet.

Til sidst og i al beskedenhed ikke mindst, dagens første styrbordsskytte, undertegnede Blazing Rider. Med mit mod har jeg kommanderet mange skuder, men ingen så brav som Eagle 1 og hendes besætning. Om vores oplevelser vil der blive skrevet komedier, men en ting er sikker: Eagle 1 var den vådeste på søen.

Seriøst, så var sejlturen en kende kedelig, indtil vi fik spicet den op med masser af sprøjtekrydsild, konkurrencefølelse og nydelse af det tjekkiske landskab. Og hinandens selskab.

Der var et enkelt mindre vandfald, som var sjovt. Ellers stod vi selv for morskaben. Men det var sådan set også fint nok.

Nu skal jeg drikke bajere og synge om det bål, nogen har lavet. :D Ida hilste.

Har du også længe undret dig over, hvorfor der ALTID er æg og tomat på frokostbordet?

Hvis ja, så opfordrer vi dig til at læse videre her. For vi har svaret!

Som Anja længe har brokket sig over, sker der ikke nok kærsteri højskoleeleverne imellem. Derfor har Anja forgæves forsøgt at overtale Bent om fællesbad for eleverne, men grundet manglende penge er dette projekt aldrig blevet sat i gang. Heldigvis for Anja, havde køkkenpersonalet en bedre idé på gaflen.

Sammen med Anja har køkkenpersonalet i bedste Egon Olsen-stil lagt en plan for, hvorledes eleverne på Rødding Højskole får mere lyst til kinkylove.

De skal bruge: 40 æg, 20 cherrytomater, et blankt plastikfad og en flok sultne højskole elever.

Alt dette skal stå klar på buffetbordet kl 11.57.42 præcis.

Placeringen er ikke tilfældig: Bemærk, at fadet altid står som den første ret efter brødet.

Den daglige ration af æg er nemlig ekstrem VIGTIG for eleverne. Det er nemlig sådan, at æg er med til at øge sædproduktionen hos mænd. Det ved køkkenet selvfølgelig alt om.

Hvis ikke du tror på det kan du altid spørge dem, eller PornoLasse fra EkstraBladet!

Så her har du svaret: Æg øger produktionen af sæd.

Vi foreslår derfor, at du kigger dig en ekstra gang over skulderen, næste gang du skovler æg til dig ved buffetbordet - Anja is watching you!

Status på Journalistkurset - Johan

Jeg er åndssvagt træt. Normalt handler det egentlig kun om at jeg har været længe oppe natten før, trænet eller... ikke rigtig mere, jeg prøvede at finde på noget tredje, men failed to do so.

MEN! I dag skyldes det andendagen på journalistkurset. Og en overlegen fodboldkamp, frisk luft og en løbetur, men mest kurset.

Mads fra undergangen har lige joinet mig. han lugter af smøger.

Hans roomie sover.

Forskelligheden slår ham. Selvom differencen er slående "tager han alligevel bukserne af og bøjer sig forover" som han siger. jeg vælger at tolke det som en metafor for at han bare tager i mod højskoleånden.

Mads passer herind og undertegnede kan allerede nu berette at han er en af de mest drikfældige på skolen allerede nu. Samtidig er han også meget... skal man sige generøs? Eksempelvis bestilte han 40 bajere i baren, da man havde sat gang i drukspillet 'mønt'. Hvad han fik var de fyrre styks humle og kommentaren "så køber du heller ikke flere i aften, vel?" fra aftenens bartender.

I øvrigt var det en populær blanding af bartendere der var blevet sat i arbejde den rolige lørdag, som ellers var gået med indkvartering af journalistkursister. Lasse, min kære roomie Jørgen og Bjarke havde meldt sig frivilligt til udskænkningen. Jeg ved ikke med udskænkningen, men DJ værket var upåklageligt og mere til - næsten ren 60'ermusik til pøblen på dansegulvet (det lyder som titlen på en Kato-sang).

Nu kom jeg lige ud af den. Det jeg ville sige, var at jeg er træt på grund af timers kreativ koncentration i biblo om journalistikkens væsen.

vi startede vistnok med at kaste os hovedkulds ind holdkritik af vores portrætartikler fra i går. Som bonus lærte vi også hinanden lidt bedre at kende rundtomkring på holdet. Både fordi, vi sad og snakkede sammen, men også fordi at portrætterne handlede om os. For eksemple skrev jeg om en fodbolddreng turned kunstnørd. Rigtig svedigt!

Derefter hed det standard genskrivning. Efter frokost hed det en billedopgave fra SDU (skriv fri historie med kraftig inspiration fra et billede), mens Ib, som vores underviser på holdet hedder (vi er tre hold i alt) læste vores genskrevne portrætartikler i gennem, for så at kunne komme med noget kritik til dem. Det runder vi af i morgen, hvorefter vi vist nok skal runde billedhistorierne af. Derefter står den på "den journalistiske værktøjskasse". På planen står der bl.a. notatteknik, som jeg er afskyeligt dårlig til, så det bliver fe' dø' at komme i gang med.

Kursisterne som jeg har talt med, er alle søde.

... godnat.


men ps.!

Tak til Undergangsmor for systematisk at fritage os på kurset fra rengøring på gangen. Det holder.

Bieber: http://www.youtube.com/watch?v=kspPE9E1yGM

Ko-ko-ko-kolding

Engang i aften tager vi væk fra Rødding
Væk fra lugten af gylle og mødding
Vi tager nemlig nordpå til Kolding
Og alle skal med - hver en grønskolling
Her skal vi se på et fint teater
og måske til gudstjeneste og spise oblater
Bagefter skal vi høre musikken live
Men det er hverken Westlife eller Five
Det er nemlig Ignug, vi skal høre
Musikken er så god, vi bli'r skøre
Måske et par øl der indtaget bli'r
For vi er jo tørstige drenge og pi'r
Men os som der skriver skal holde os fra det
Ellers bli'r vi for udkørt og trætte
For imorgen går det løs med at skrive amok
Og vi håber, at der joiner os en dejlig flok
Fra nær og fjern og fra alle steder
Masser af mennesker - det bli'r ikke bedre
Vi får det sjovt og får lært en masse
så vi ka' bli' optaget i en journalistklasse.


xx

Ida

I fængslet med Rødding

I skrivende stund sidder jeg i en lille minibus på vej til Ringe Statsfængsel. Jeg er med Juraholdet

Jeg har lige lavet en film:

[sjov film starring Johan og Anne Lee. Blogspot fatter ikke noget.]

Vi skal i fængslet for at møde to indsatte, som har begået en eller anden hård forbrydelse. Jurajens vil ikke fortælle os hvad, for det skal vi selv finde ud af. Så det agter jeg personligt at gøre. Jeg håber lidt på en voldtägtsmann og en morder. Forhåbentligt en der angrer, og ikke en som ham her:

http://www.youtube.com/watch?v=QtFyLieSYTM

Vi er nu i Ringe, så det er kun et spørgsmål om meget kort tid, før vi skal ind og stå ansigt til ansigt med forhærdede forbrydere. Nu er vi der sgu.

L8er.

…

nu er vi ude. De to herrer… eller drenge, vi havde fået lov til at møde, hed Rasmus og Christian. Egentlig havde jeg tænkt mig ikke at omtale deres forbrydelse, for da de kom ind synes jeg egentlig at de lignede da nogle relativt fornuftige unge herrer. Men så begyndte de så også at omtale deres forbrydelser i detaljer, og så kunne det det ligesom være lige meget. Ligesom det nu kan være lige meget at fortsætte den joviale tone, jeg startede med i dette blogindlæg.

Vi kom ind i det de kaldte festsalen. Guderne må vide hvorfor, for det må da være nogle kedelige fester de holder. Vi blev fulgt derind af Kim, som vist nok var dem begges kontaktperson (rettelse fra Ida: det var kun Rasmus’ kontaktperson). Så stod de der. Vi satte nogen stole over i et hjørne, og instinktivt satte vi os mindst to meter fra dem. Altså sad de i hjørnet og vi sad kvart rundt om dem. Det blev ret zoo-agtigt.

Så begyndte Kim at snakke, og ærligt talt hørte jeg ikke særligt meget efter. Jeg sad og koncentrerede mig om at finde på nogen gode spørgsmål. Jeg præsenterer hermed Ida, som hørte mere efter Kim end jeg:

Kim fortalte først kort om sin karriere som fængselsbetjent, som startede i Vestre Fængsel. Her opridsede han de tilsyneladende store forskelle mellem Vestre Fængsel og Ringe Statsfængsel, hvor sidstnævnte efter hans opfattelse opererer efter en meget mere human tilgang til de indsatte. Dernæst fortalte han om Ringe Statsfængsels opbygning og hvilke afdelinger, der findes. Hertil kom en masse anekdoter om de forskellige typer indsatte og det altoverskyggende hierarki, der hersker i fængslet. Han gav også sin holdning til kende omkring fængsels- og rettergang-lovgivningen. Han fortalte om sin hverdag og den daglige omgang med de indsatte og svarede på spørgsmål fra publikum omkring narkopolitikken i fængslet, for til mange af vi tilhørendes forbløffelse er personalet fuldstændig klar over, at der smugles og sælges og tages stoffer i fængslet – sågar af og til også på den stoffri afdeling. Han fortalte en del anekdoter fra sit liv med de indsatte med flugtforsøg, overfald, konflikter m.m. Alt dette var i sig selv et spændende indblik i en verden, som ligger utrolig langt fra vores hverdag – men det skulle vise sig at blive langt mere interessant at høre Rasmus og Christians personlige beretninger…….

Og her får Johan igen ordet.

Og der sad de så. Rimelig stereotype begge to. Rasmus havde et naturligt rundt hoved med tæt klippet skæg. Christian var barberet og havde et længere ansigt end Rasmus. Ingen af de to havde et synderligt nysgerrigt blik. Det mistænker jeg enten deres hårde miljø eller blot fængslet for at have taget fra dem. Nok det første, før de overhovedet havde fået en chance på livet.

Rasmus var den mest åbne af de to. Jura-Jens havde på forhånd fortalt os, at disse mennesker bestemt ikke var medievante, og at man derfor ikke bare kunne regne med at de ville give os deres livshistorie, hvis vi ikke engang spurgte om dem. Men Rasmus virkede ganske afklaret i forhold til hvad han lavede i dag.

Rasmus havde egentlig aldrig haft det særligt godt. Han var droppet ud af folkeskolen i 4. (!) klasse og ”havde lavet lort lige siden”. yfdgft – Ida. Jeg var lige ved at falde i søvn her i bussen.

Det lort som Rasmus omtaler var bogstaveligt talt alt hvad en, utvivlsomt i Rasmus’ øjne, kedelig fyr som mig selv kan finde på. Ecstasy, kokain, hash og masser af vold og kriminalitet.

Johan er ved at falde i søvn, nu tager jeg, Ida, over. Da Rasmus Popenda berettede om sin barndom, stod det meget klart, at hele hans opvækst har været præget af ekstrem negativ social arv. Rasmus er enebarn, hans forældre (begge alkoholikere og en del af værtshusmiljøet i Aalborg) blev skilt, da Rasmus var ganske lille. Derefter fik begge forældre nye kærester, og især hans stedfar havde Rasmus store problemer med. Han fortalte, at han havde banket ham et utal af gange, hvor stedfaren var endt på hospitalet hele syv gange. Ifølge Rasmus ganske enkelt fordi, at stedfaren behandlede moren rigtig skidt og kaldte hende luder og var voldelig overfor hende, og det kunne Rasmus ikke acceptere. Han fungerede som morens beskytter. Moren, som i øvrigt er alvorligt syg på grund af nogle problemer med maven. Dette hjælpes selvfølgelig ikke godt på vej af alkoholmisbruget. Så meget overskud har der aldrig været i Rasmus’ hjem, der altid har været præget af vold og misbrug. Disse to blev ret hurtigt også en del af Rasmus’ liv udenfor hjemmets fire vægge, idet han efter eget udsagn opsøgte andre fyre med sociale problemer – bare 3-4 år ældre end ham selv. Dette resulterede i, at Rasmus som sagt droppede ud af folkeskolen allerede som 10-årig, hvor han allerede var begyndt at tage stoffer og lave lidt småkriminalitet. Herfra gik det kun ned ad bakke for Rasmus; han begyndte at sælge stoffer og begik sig i meget voldelige miljøer. Som 12-årig blev Rasmus efter et skænderi smidt ud hjemmefra. Han blev efter eget udsagn skubbet ud ad døren, fik en sportstaske med sit tøj smidt efter sig, hvorefter døren bag ham blev låst. Herefter boede han på gaden i en uges tid, hvorefter han flyttede ind på et børnehjem.

Den gribende fortælling om en forfærdelig skæbne og en endnu mere forfærdelig barndom satte sig i hele min krop. Jeg følte fysisk ubehag og blev meget rørt. Fik lyst til at hjælpe ham. Men følte samtidig en total afmagt. For hvad skal man gøre ved denne her fyr – og de tusinder af andre i Danmark, der er født ind i samme forfærdelige miljø som ham? De har aldrig fået en værdig chance for et ordentligt liv. Deres skæbneterninger er allerede kastet, når de fødes ind i en sådan familie. Eller hvad?

Rasmus’ fortælling var på én måde sørgelig, men for mig også livsbekræftende. For Rasmus er et eksempel på en dreng, der ved, at han har været ude i noget lort, men gerne vil videre nu. Han opfører sig godt i fængslet, har knyttet et tæt bånd – man fristes til at sige venskab – med fængselsbetjenten Kim. Når de til eller om hinanden lyser det langt væk af gensidig respekt. Kim er en beundringsværdig mand. Han er i stand til at se bort fra den forfærdelige gerning, som Rasmus har begået, men tager kun stilling til mennesket inde bagved og arbejder med det. Hvis jeg havde en hat, så ville jeg tage den af for Kim. Han er for sej, og verden har brug for flere af hans slags. Jeg tror på, at han har været et vigtigt led i den positive udvikling, som Rasmus uden tvivl har gennemgået og stadig gennemgår. Derfor er det livsbekræftende – det giver mig en følelse af og et håb om, at ingen nogensinde er helt udenfor pædagogisk rækkevide. Kærlighed, venskab og tillid er et sprog, som alle kan forstå – uanset baggrund og historie.

Christian havde ikke så meget andet at sige om sin barndom end at han ”har haft en normal og tryg barndom, han kunne bare godt lide at slås og opsøgte selv folk med samme interesse”. Det virker som en letkøbt forklaring – der må naturligvis ligge noget bagved. Efter min personlige overbevisning udvikler en normal og velfungerende knægt ikke ”bare lige” en interesse for at slås. Jeg ville ønske, at han havde fortalt mere og prøvet at placere ”skylden” et andet sted end hos sig selv – for der tror jeg bestemt ikke, den hører hjemme. Han virkede som en relativt skarp og reflekterende dreng, der bare har fået nogle dårlige værdier og negative påvirkninger et eller andet sted fra. Men det er ikke til at vide.

Sympati for en morder. Faktisk to mordere. Det var den følelse, jeg trådte ud af Ringe Statsfængsel med. For hvert minut de to fyre sidder længere inde i det fængsel, desto mere negativt påvirket bliver de. Og som de selv nærmest grinende sagde i total enighed, sidst jeg besøgte dem: ”Ja, der er i hvert fald ikke nogen, der kommer ud af fængslet og er mindre kriminelle, end da de kom ind”. Dén udtalelse gjorde stort indtryk på mig – og ikke mindst måden, de sagde det på: grinende, nærmest latterliggørende dem, som var af den opfattelse. Fængsel er ikke godt for nogen. Fyrene har ikke brug for straf; de er blevet straffet hele deres liv i form af konstante nederlag og dårlige forudsætninger og negative miljøer. De har brug for succesoplevelser, de har brug for rollemodeller, venskab, kærlighed, tillid, at blive respekteret, at få følelsen af, at de udretter noget hensigtsmæssigt med deres liv. Og fængslet giver alt det modsatte – heldigvis hiver Kim som person dog i den modsatte retning. Men fængslet som institution gør intet godt for noget individ. Intet.

Nu er vi i Rødding, og Johan er lige vågnet, så måske vil han lige runde af. Det var alt fra mig (Ida)…

Ja… jeg må nok indrømme at jeg ikke blev ligeså påvirket af deres historie, som da Kim kom tilbage og ville følge os ud, men lige ville høre om der var nogen af os der manglede en jakke. Det gjorde jeg, så ”der kunne vi bare se, hvor ærlige de var”. Jeg overvejer at sende min gamle Roskilderegnjakke ind til dem som en joke.

De blev sikkert også provokerede af min Ninja Turtles tee. Og at jeg kiggede dem i øjnene… jeg tør ikke tage til hverken Amager eller Aalborg for at studere nu.

7Johan og Ida

tak for hjælpen… burde hun måske sige til mig, for hold da kæft, hvor skriver hun meget. Jeg har jo næsten kun suppleret med sovs og kartofler.

It's gonna be a good day

Kender i det? 


En dag, 
som bare ikke vil slutte. 


En dag, 
som pludselig er blevet en ny dag.


Smuk magi.




/S

Minder fra tour de chambre

Her er så lige Marie og min fantastiske fodboldstadionkage, der tydeligt viser hvilken spænding der er på tilskuerpladserne til denne Brøndby-Manchester United kamp, hvor Brøndby selvfølgelig vinder helt vildt stort og kvalificerer sig til en vild god liga!

Mvh en spirrende Brøndby-fan<3

En ode til Rødding

NOGET OM HØJSKOLE
mel.: "Noget om Helte"

Vær velkommen her til heden
sønderjydens sorte muld
her på grænsen hvorom striden
har omhandlet mer end guld
Under himlen der hvor solen
skinner stråleglansens kor
ligger gården med højskolen
det er Rødding hvor vi bor

Vi er mange der er samlet
for at lære lidt af hvert
vi designer laver sange
skriver tekster, det er svært
Jens han står og taler højt
om Dolly Parton, USA
jeg forstår jo ik en døjt
vil heller' spise hjemmebag

Mads og Anja her regerer
de har alle børnene med
vi snart tror der kommer flere
de vil blive ved og ved
det er godt med al den folen
men jeg tror det ender med
at de selv kan fylde skolen
hver en gang fyldt med Rykind

Her er også andre lærer
Anders viser os med glæd’
fine film og andre sager
som han opdrager os med
Christian han er blot en vildert
finder tit på skøre ting
får os til at skive titler
mon han er lidt plingeling?

Her er mange søde hoveder
og jeg elsker hver og en
jeg ku' skriver mange oder
rettet til dem en for en
i mit hjerte I ny fylder
tager hver en evig plads
al min kærlighed jeg skylder
Alt fra Kasper hen til Mads

I min kærlighed til Rødding
har jeg skrevet denne sang
skolen ligger ved en mødding
men min kærlighed når langt
Bus og tog i flere timer
tar' det for at nå her til
denne rejse tar' jeg gerne
Rødding Højskole jeg vil!

Med kærlig hilsen -Astrid

Lykke

Jeg har sagt det så mange gange før, og nu siger jeg det igen: jeg elsker at gå på højskole! Jeg elsker, at hver morgen er så dejlig at vågne op til. Første højdepunkt er morgentid med Anne Lee på værelse 24, næste er morgenmadshyggen og de altid lækre, velklædte mennesker, man møder ved bordet... Morgensang, krea-fag, band-jam med Band, Lasse, Jørgen, Magnus og co., de gode idéer, som den endnu nye, men allerede helt fantastiske, torsdags-bar, hvor alles talenter kan udfoldes og fremvises, rundbold i forårssolen med soundtrack af Magnus og Lasse, kollektive løbe-ture (det er indtil videre blevet til en enkelt lille en for mit eget vedkommende, men det er bedre end ingen!), den generelle 'dagligstue-dyrkning' med bordfodbold, pool, perler og uno, de rosende ord til hinanden, sarkasmen, latteren og glæden over det hele... Jeg kan blive ved i alt for lang tid endnu... Men jeg elsker bare, at jeg hver eneste aften går i seng med en lykkefølelse i kroppen, og glæder mig til at vågne op til endnu en dag, jeg skal tilbringe sammen med jer.

Så kom foråret for alvor til Rødding

Sikke en dejlig dag. Solen skinner, fuglene pipper og stortset alle er i godt humør takket være den lunende forårssol. Efter frokost nåede Eva Maria, Camilla, Kirstine og jeg en gåtur rundt om den nærliggende mark, efterfulgt af slabberas på græsset i solens stråler.

Efter eftermiddagsundervisning spillede vi alle rundbold ude foran spisesalen - skønt!!

Mens der blev kastet med bolden, løbet, heppet og - takket være Bjarke - kastet med bat, spillede Lasse og Magnus kækt på henholdsvis guitar og trommer.

Tak for en skøn dag, venner !

Anne is in

Endelig kom jeg også herind.. opgav at vente på at få fikset net på min anden computer, så jeg kunne få adgang til min gamle blog som jeg har haft liggende herinde i omkring 3 år.

Sidder ved bordet på gangen og fordriver tiden. kl. 11:30 skal Rasmus, Joachim og jeg på besøg på Skolen for visuel kommunikation i Haderslev - glæder mig rigtig meget.

Da jeg sidder og kigge en masse tilfældige billeder igennem på nettet, bemærker jeg pludselig at fuglene pipper udenfor! - og ja, det kunne jeg høre fordi jeg sidder lige ved siden af et vindue ud til den nærliggende skov, og vinduerne ikke er særlig tykke - og så er her forøvrigt også bum-stille. Mhmm fugle kvidder, fantastisk lyd - og er lykkelig for at jeg kan høre den. Fuglekvidder opmuntre virkelig een. Samme, gjorde det for 4 dage siden, da jeg pludselig fandt ud af at det er d. 1 marts, og at vi derfor er ude af de "officielle" vintermåneder - Hallelujah!

Havde en rigtig dum dag igår, men efter ca. 10 timers søvn er jeg helt oppe på dupperne igen, og glæder mg til turen til Haderslev, aftenprogrammet, og planen for weekenden.

Jeg vil forresten gerne rose og takke alle de dejlige højskolevenner - I har løftet mig. Alle er venner med alle

Jeg vil smutte på udflugt med drengene!

24-timers projekt i 'Musiclab'

Torsdagscaféen er blevet skudt i gang med et brag. I was blown away.


/S

Johan bliver kysset af mange mennesker som er dejlige

Status: puke

Denne blogs redaktør har just ørlet ud af vinduet - jep, det var vist et af de ord, jeg ikke ville bruge, men nu kom det. og han siger fandeme at det er okay.

"Alt som er F11-relevant, det bliver på bloggen!" - Simon
Det er dette bestemt.
Han er den første siden Casper heikenskjold som jeg har set brække sig på dette ophold. Det lovede jeg at jeg ikke ville sige.. men nu går han her ikke længere, så nu kan det være ligemeget... eller arbejder was what he did.

han spurgte mig vist heller ikke om det... nej, nu er jeg et dårligt menneske. men fuck det, det er højskole.

Tilbage til Simon. Han er sød. og flot. og lækker. men ikke lige så lækker som mig. jeg er også boksetræner. og småfuld. og gider ikke stort forbogstav. men jeg skal se oscars på søndag.

nu stopper jeg.

Pyjamas Parrty

Der er meget varmt foran pejsen og jeg kan se Jørgens røvsprække herfra.

Ordene er Cecilies og skriften er Johans. Vi hører Kickflipper. klokken er ti i timeshot som egentligh er hver halve time. Jeg gider ikke fokusere på store begyndelsesbogstaver.

Nu kommer Kirstine og sætter sig, ved min højre. derudover er Cecu.. sille her også ved min venstre. det er varmt, ikke kun pga. pejsen. rart.

Reglerne for i aften er sat. Der skal chilles, hygges og soves i dagligstuen og åbenbart høre mgp-musik det meste af aftenen, hvis det står til Ditte. Hun er så småt ved at være deroppe af.

Derudover sidder Simon og kan ikke holde kæft om enten the Goon eller sine årlige syv uger på campingplads. Han er også så småt... det der vi ikke skriver på F11Blog, men på face (add mig),

Nordmændene sidder tæt ved pejsen og hygger sammen med Kirstine nu.. og Rasmus Skovgaard. Rigtig vigtigt.

Selv er jeg også på vej. Jeg drikker Simons Goon, og det slår sgu ret godt. Desuden er jeg nødt til at ty til tequila, når det kommer til timeshot, for jeg kan ikke overleve fiskeshots. tilgengæld får jeg også citron og salt til, så det er sgu meget godt, det møg.

det tegner til at blive en yderst hygsom aften, hvor min grammatik bliver bedre og min stavning bliver dårligere. det skal nok blive underholdende at kigge på i morgen. jeg håber ikke at nogen magthavere censurerer det. det er også derfor at jeg prøver at begrænse mig på de frækkere ord, som er lidt fy.

men det bliver sjovt alligevel, for nu er det snart tid til timeshots... jeg skal hen og gøre klar til mig selv!!!

R.I.P. Lola

I onsdags havde vi, overraskende nok, undervisningsfri dag efter kl. 12. Dette betød, at mange stod med ugens store spørgsmål; hvad skal jeg foretage mig denne onsdag? Nogle valgte at tage til Kolding storcenter og købe sig fattig, mens andre tog sig en lille morfar på 3 timer. De mest fornuftige(Marie og undertegnede) valgte dog at udnytte den formbare tøsne og det gode vejr til at bygge en næsten 3 meter høj snekone/dame. Det var et stort projekt som tog det meste af dagen og tilmed medførte, at et helt glas Nutella blev fortæret af de hårdtarbejdende snesvende.


Kl. 16.30 stod den barmfagre snekone, Lola, klar. Hun var tiltænkt som en gave til de drenge på højskolen, som savnede kæresten derhjemme eller blot havde en afsindig(underlig) lyst til at humpe alt og alle. Er det nødvendigt at nævne navne her?

Det sørgelige ved denne ellers lykkelige historie er, at kære Lola allerede fredag morgen var væltet(død). Dødsårsagen er os stadig ukendt, men jeg tvivler på, at et lille vindstød kunne have væltet en stærk snekone som Lola omkuld.


Heldigvis nåede vi at få en fin photosession af Lola inden hendes død, så der skal selvfølgelig nogle billeder med her på f11bloggen!

En ode til Rasmus

I skriveværksted fik vi i dag en opgave, at skrive om en person der opførte sig særdeles "upassende", men som man alligevel beundrede. På et eller andet plan. Min første indskydelse var selvfølgelig at skrive om Rasmus HBN. Så det gjorde jeg. Here it goes...

Tilpas upassende

At være upassende er et tilvalg. Ikke

Et fravalg. Måske nærmere, et udvalg, af upassende karakteristika.

Men Et tilvalg som Rasmus er meget opmærksom omkring.

Et valg han vælger, hver dag han står op. Skal jeg være

tilpas passende eller utilpas og upassende?

Og heldigvis vælger Rasmus hver morgen at sætte en upassende dagsorden.

Han sætter en ære i at følge sine impulser, provokere og ruske op i os alle.

Få os til at anskue verden på en ny måde og ikke altid hænge fast i vores fasttømrede rutiner.

Som når nogen nævner de skal tisse. Så er Rasmus altid på pletten, med opfordringen: Så gør det dog, lige nu. Endnu har ingen benyttet sig af tilbuddet, men for hver gang han siger det

Virker det mere og mere legitimt.

Og tis er ikke en by i Rusland for Rasmus selv. Når han tisser på sine venner, med vilje eller ej, er han ikke pinlig over episoden. Han omtaler det hellere end gerne med et stort smil på læben.

Sjældent er han bange for at sætte sine egne fejl i rampelyset.  

Havde Rasmus levet i 70’erne, var han uden tvivl blevet en succesfuld performancekunstner. Hans indignation over dagligdagens trivialitet ytres ofte og han er ikke bleg for at gøre/sige noget kontroversielt. For at imponere eller ruske op i os. Som når han spiser et farvekridt, og man spørger ham hvorfor? ”fordi jeg kan”. Eller hvorfor han spiser påskeliljerne? Fordi jeg synes de smager godt.

Og selvom disse ting måske ikke virker som om de er udtænkt  af en velfungerende halvvoksen mand, men nærmere en utilpasset ung dreng med borderline-symptomer, synes jeg alligevel han gør det godt.

Han kunne sagtens opføre sig som alle os andre. Han kender godt de gængse sociale normer. Men han synes de er kedelige. Så derfor vælger han at tage tingene en gang for langt. For at underholde og imponere. Sig selv og os andre.

Så næste gang du rynker på næsen af Rasmus’ leg med hans og dine grænser, så tænk over hvad dit højskoleophold havde været uden ham.

Uden Rasmus ville ingen på F11 havde taget den røde meter, ingen havde klædt sig ud i en stramtsiddende lilla badedragt, ingen have arrangeret nøgenløb og ingen havde tisset på Lasse.

 

Hvem hookede så op?

Så skete det! Eller gjorde det?
Det var med store forventninger til en masse rå dansegulvs-tørbolleri og hede kys, at weekenden i fredags blev skudt i gang. En masse flirten havde præget ugens løb, men men men... Skete der noget? Eller nærmere - hvad sker der for os? Kan det virkelig passe at jeg, ved at hygge lidt med Lasse, er den eneste der formåede at score i weekenden?! Hvad skete der med Ketil? Var det bare falske forhåbninger? For ikke at føre snakken over på brudeparret. Yndige så de ud, men fy for helvede en tør og kedelig omgang de fik præsteret.
Og Kit, hvad skal der til for at tilfredsstille dig?
Alting er dog ikke så tragisk igen. Vi må se på det positive og det positive stod Hanne og Søren for, da de tidligere i dag gav hinanden et sødt lille kys på vej over til morgensang. Rygterne vil vide, at de to turtelduer tilbragte natten sammen, men det rygte har været umuligt at få bekræftet i dag. Dog tyder alt i retning af, at rygtet taler sandt. Og lad os for guds skyld håbe det. For vores allesammens skyld...
Mon ikke de to kan give den inspiration, vi øvrige elever i så tydelig grad har brug for. Vi må have tændt vores lyster til hinanden. I, Hanne og Søren, er mit håb. Hold jer ikke tilbage, men før jeres drømme ud i livet. Men hav også det overskud der skal til, for at tage os andre med i hånden. Vis os vejen. Vis at kærlighed og sexliv også kan blomstre i Sønderjylland...

Friday Bash!