Jeg er åndssvagt træt. Normalt handler det egentlig kun om at jeg har været længe oppe natten før, trænet eller... ikke rigtig mere, jeg prøvede at finde på noget tredje, men failed to do so.
MEN! I dag skyldes det andendagen på journalistkurset. Og en overlegen fodboldkamp, frisk luft og en løbetur, men mest kurset.
Mads fra undergangen har lige joinet mig. han lugter af smøger.
Hans roomie sover.
Forskelligheden slår ham. Selvom differencen er slående "tager han alligevel bukserne af og bøjer sig forover" som han siger. jeg vælger at tolke det som en metafor for at han bare tager i mod højskoleånden.
Mads passer herind og undertegnede kan allerede nu berette at han er en af de mest drikfældige på skolen allerede nu. Samtidig er han også meget... skal man sige generøs? Eksempelvis bestilte han 40 bajere i baren, da man havde sat gang i drukspillet 'mønt'. Hvad han fik var de fyrre styks humle og kommentaren "så køber du heller ikke flere i aften, vel?" fra aftenens bartender.
I øvrigt var det en populær blanding af bartendere der var blevet sat i arbejde den rolige lørdag, som ellers var gået med indkvartering af journalistkursister. Lasse, min kære roomie Jørgen og Bjarke havde meldt sig frivilligt til udskænkningen. Jeg ved ikke med udskænkningen, men DJ værket var upåklageligt og mere til - næsten ren 60'ermusik til pøblen på dansegulvet (det lyder som titlen på en Kato-sang).
Nu kom jeg lige ud af den. Det jeg ville sige, var at jeg er træt på grund af timers kreativ koncentration i biblo om journalistikkens væsen.
vi startede vistnok med at kaste os hovedkulds ind holdkritik af vores portrætartikler fra i går. Som bonus lærte vi også hinanden lidt bedre at kende rundtomkring på holdet. Både fordi, vi sad og snakkede sammen, men også fordi at portrætterne handlede om os. For eksemple skrev jeg om en fodbolddreng turned kunstnørd. Rigtig svedigt!
Derefter hed det standard genskrivning. Efter frokost hed det en billedopgave fra SDU (skriv fri historie med kraftig inspiration fra et billede), mens Ib, som vores underviser på holdet hedder (vi er tre hold i alt) læste vores genskrevne portrætartikler i gennem, for så at kunne komme med noget kritik til dem. Det runder vi af i morgen, hvorefter vi vist nok skal runde billedhistorierne af. Derefter står den på "den journalistiske værktøjskasse". På planen står der bl.a. notatteknik, som jeg er afskyeligt dårlig til, så det bliver fe' dø' at komme i gang med.
Kursisterne som jeg har talt med, er alle søde.
... godnat.
men ps.!
Tak til Undergangsmor for systematisk at fritage os på kurset fra rengøring på gangen. Det holder.
Bieber: http://www.youtube.com/watch?v=kspPE9E1yGM
Ingen kommentarer:
Send en kommentar