Keramiksjov

15.2.2011

jeg sidder i keramik på Rødding Højskole. Mod min forventning er der få herovre, men det kommer nok af at jeg både kommer en kende for sent, men også at der lige har været visning af Paradise Hotel (der var jeg) og nu vises der Champions Leaguekamp i Røddingstuen (der hvor vi har morgensamling).

Grunden til at jeg sidder i Keramik er, at det er tirsdag og dermed værkstedsaften. De har leget med drejebænksler de sidste par uger, og jeg sidder med Rasmus ”Nordmand” Moe som næsten er færdig med sin… han kalder det en ’mugge’, men jeg aner ikke hvad det er. Det ligner en lille krukke, som det er meningen man skal kunne hælde fra.

Han er just færdig og skal vist til lige at køre en opvreden svamp rundt på sin mugge, før han kan stille den i ovnen.

”den har taget ca. 4 en halv timer at lave” fortæller han, mens han kører svampen rundt i muggen. Han spørger Laila Hygebjerg, Nikolajs kone, om hvorfor han gør det og får at vide at det er for at få støvet væk før brændingen. Hun går mere i detaljer, men jeg kan ikke huske det hele.

Rasmus fortæller på sit sørøveragtige norske at kaffemuggen er til hans mor. ”Så bliver hun så glad” siger han.

En ting er det kreative liv på Rødding, en anden er det aktive liv. I eftermiddags var der nogen journalister (Johan B. og Marie Kjempff) der følte sig rastløse og på alle gangene kaldte ind til hockey/fodbold nede i Køreladen. Hele 30-35 mennesker mødte op og blev enten delt ind på forskellige eller valgte blot at sidde og kigge på. Det var skidehyggeligt, og selvom jeg ikke fik det ønskede antal sveddråber på panden, var det stadig sjovt.

Apropos fodbold sidder der i skrivende stund en hel flok ovre i Røddingstuen og ser fodbold. Selvom det er lidt stillesidende, er det stadig socialt, for jeg er sikker på at der bliver talt med store ord, både til skærmen og hinanden. Iværksætteren af dette var i øvrigt den anden Marie, ved efternavn Espersen.

Som det er kutyme hver dag, sidder jeg lige nu i dagligstuen og nyder en kop te og samværet med Kit Lindhardt og Cecilie… Vår Norsahl (tak Facebook). Cecilie er i søvnunderskud efter weekendens strabadser og utroligt afslappet lige nu. Der er rygter om en festlig sammenkomst på Overgangen, hvor hun bor, og hun mener ikke hun kan overskue det. Til gengæld er hun nødt til at overkomme min mavebøjningsudfordring. Ser du, kære læser, hun har pralet med at hun kan vinde over Rasmus Skovgaard i mavebøjning, så det tager jeg som en udfordring.

Eva Maria har just joinet os, griber guitaren og forsøger sig med et par toner, før hun hænger den op igen. Åh gud, nu tager hun en ny guitar… og ligner en der gør kur til føromtalte Rasmus, der sidder i vores fatboys og chiller med Martha.

Der er ret mange i dagligstuen i aften, så nu vil jeg joine dem. Till next time…

Mr. Orange: What happens if the manager won't give you the diamonds?
Mr. White: When you're dealing with a store like this, they're insured up the ass. They're not supposed to give you any resistance whatsoever. If you get a customer, or an employee, who thinks he's Charles Bronson, take the butt of your gun and smash their nose in. Everybody jumps. He falls down screaming, blood squirts out of his nose, nobody says fucking shit after that. You might get some bitch talk shit to you, but give her a look like you're gonna smash her in the face next, watch her shut the fuck up. Now if it's a manager, that's a different story. Managers know better than to fuck around, so if you get one that's giving you static, he probably thinks he's a real cowboy, so you gotta break that son of a bitch in two. If you wanna know something and he won't tell you, cut off one of his fingers. The little one. Then tell him his thumb's next. After that he'll tell you if he wears ladies underwear. I'm hungry. Let's get a taco.

- Reservoir Dogs

//¶/Johan