Så er det Johan.. E. der skriver igen. jeg sidder her i dagligstuen igen, nu sammen med en bunke nye elever. Den der er tættest på mig er Rasmus Bang Nedergaard.

Hvad er dit indtryk af højskolen so far? Det er rigtig godt at blive taget godt i mod. Jeg stod i bar mave på dansegulvet i går.

Han udtrykker sig nonchalant og afslappet.
Var tømmermændene slemme? Ikke efter gåturen og den gode morgenmad har jeg rigtig godt. Det er udmærket at få noget bacon.

Man mærker at han er en livsnyder.

Til spørgsmålet om der vil komme et kælenavn til ham og hvilket dette måtte være, svarer han at der nok skal komme et eller andet. "Til festen i går var der nogen der kaldte mig Rasmus d. 4. Meget originalt...."jeg sidder sammen med Kirstine nu, og vil høre hende, drak hun for meget?
"Lige tilpas og lidt ekstra. du må også godt skrive at det var en kanon fest". Så det gør jeg.
Hun sidder og laver perler sammen med pigerne, Lasse og Den Falske Johan (ham der ikke er mig). hun fortæller mig at hun arbejder på "det berømte Rødding Højskole-perlearmbånd". Hendes skills er admirable.
Det er hende, der kigger normalt i kameraet i modsætning til undertegnede.

Ved siden af sidder Lasse. Han er selv i gang med sit første armbånd, og han fortæller med stor entusiasme hvordan han fik det han egentlig har, og nu er i gang med et nyt. Begejstret hopper han op og ned i fat-boy'en som en anden Tom Cruise. Jeg forstår at han får en eller anden tilfredsstillelse ud af det. Han er dejlig.

[indsæt surt opstød omkring RH's GEF-ledelse og nogle af medlemmernes opførsel. tjek min face for teksten]

"Jeg er jo stadig en stor, fed mand, men jeg kan mærke på mine patter, at fedtet er blevet til muskler" - Brian Nielsen

////Johan E.