tirsdag den 8. marts 2011

Lykke

Jeg har sagt det så mange gange før, og nu siger jeg det igen: jeg elsker at gå på højskole! Jeg elsker, at hver morgen er så dejlig at vågne op til. Første højdepunkt er morgentid med Anne Lee på værelse 24, næste er morgenmadshyggen og de altid lækre, velklædte mennesker, man møder ved bordet... Morgensang, krea-fag, band-jam med Band, Lasse, Jørgen, Magnus og co., de gode idéer, som den endnu nye, men allerede helt fantastiske, torsdags-bar, hvor alles talenter kan udfoldes og fremvises, rundbold i forårssolen med soundtrack af Magnus og Lasse, kollektive løbe-ture (det er indtil videre blevet til en enkelt lille en for mit eget vedkommende, men det er bedre end ingen!), den generelle 'dagligstue-dyrkning' med bordfodbold, pool, perler og uno, de rosende ord til hinanden, sarkasmen, latteren og glæden over det hele... Jeg kan blive ved i alt for lang tid endnu... Men jeg elsker bare, at jeg hver eneste aften går i seng med en lykkefølelse i kroppen, og glæder mig til at vågne op til endnu en dag, jeg skal tilbringe sammen med jer.

1 kommentar: